Mød konsulenten

Vibeke Rosenbeck

Jeg arbejder med rekruttering og ledelsesrådgivning. Jeg har lang offentlig erfaring, og har rekrutteret ledere inden for stort set alle fagområder. Jeg er optaget af at forstå den konkrete kontekst som den enkelte leder skal arbejde i. Centrale spørgsmål i processen kan være; hvordan er selvforståelsen, hvordan beskrives kulturen og hvordan er erfaringen med tidligere ledere.

Jeg har stort fokus på at udvikle rekrutteringsforløb, der giver de kandidater der inviteres til samtale, et samtaleforløb hvor de får mulighed for at vise de bedste sider af sig selv – både fordi det giver ansættelsesudvalget et bedre indtryk af kandidaten, og fordi det gør at kandidaterne har fået en god oplevelse uanset om de går videre i forløbet eller ikke. Det betyder ikke, at der ikke kan stilles kritiske spørgsmål eller at vi kun fokuserer på alt det der er lykkes for kandidaten.

Det optager mig, hvordan vi kan fortsætte med at udvikle jobsamtaler, så de understøtter en god og respektfuld tilgang, og gør at kandidaterne efterfølgende har lyst til at blive tilbudt ansættelse.

Jeg har en god forståelse af kompleksiteten i offentlige organisationer – en viden jeg sætter i spil, når jeg rådgiver ledere, lige som jeg trækker på min egen erfaring som personaleleder, når jeg giver sparring.

Jeg har en baggrund som leder af HR, som udviklingskonsulent, som direktionskonsulent fra både stat og kommune.

Jeg har 7 års erfaring som konsulent, og jeg har arbejdet med lederrekrutteringer inden for det kommunale, hvor jeg har rekrutteret inden for alle fagområder; skole, børn, teknik, sundhed, ældrepleje, og stabsfunktioner. Jeg har også arbejdet med uddannelsesområdet; professionshøjskoler, universiteter og FGU.

Uddannelse og certificering

Cand.Scient fra RUC
Systemisk konsulentuddannelse
Certificeret i personlighedstesten NEO PI
Certificeret i begavelsestesten IST